søndag den 20. maj 2018

Syrener

Kigger blot ind for at ønske jer en fortsat god pinse, med lidt billeder af mine syrener.


Det lille kar er et jeg har fået af en ældre mand som hedder Kurt. Han samler på duer. Han har tusindvis af duer i alle former og afstøbninger, og ja! Også levende.


Han syntes det var så synd for mig, at jeg ikke har en hvid udstoppet due, som jeg ønsker mig rigtig meget.
Han foreslog at han lige hurtigt kunne snuppe hovedet af en af hans, og så kunne jeg selv få den udstoppet.
Dét sagde jeg pænt nej tak til, og så gav han mig det lille kar i stedet ;)
Han har tre skure i sin have fyldt med duer i porcelæn, træ, marmor, alabast som mit kar, servietter med duer, og billeder med duer........ ja der er ikke det han ikke har af duer.


Syrenerne står lige bag mig i skrivende stund, og dufter helt vidunderligt



Elsker både duften og synet af de små sart lilla blomster.



Ønsker jer alle en rigtig dejlig aften.
Knus Lone


onsdag den 16. maj 2018

Eksplosion

Det er det der sker i haven lige nu!
Alt eksploderer og springer ud.
Det er helt utroligt så hurtigt det kommer.



Alle de skønne tulipanløg jeg lagde i efteråret, er nu endelig sprunget ud, og gud hvor er de smukke.


Jeg kan huske jeg lå på mine knæ og lagde løgene, og tænkte ja ja... det sker jo nok engang. 
Men med den sommer vi havde sidste år, troede jeg nok ikke rigtigt på det.
Men godt jeg ikke gav op




Se lige hvor smukke de er. Med frynser der ligner store fyldige øjenvipper.





De ligner jo næsten roser med de dobbelte blade.





Og æbleblomsterne strutter også med deres smukke store kronblade, der starter med rosa og ender ud i hvidt.




Åhh det er så uendeligt dejligt og helt fantastisk! Og sådan er det jo hvert eneste år, men det føles jo som første gang hvert forår ;)

Må I få en rigtig dejlig solskinsdag allesammen.
Knus og kram 
Lone


fredag den 11. maj 2018

She shed

som man kalder det på engelsk. På dansk er det nok det samme som et kvinde skur ;)


Jeg har har ihvertfald lavet mig sådan et she shed. 
Vejret har jo været aldeles pragtfuldt den sidste uge med over 25 grader, og helt sydlandske tendenser.
Så jeg tænkte der måtte et rigtigt hyggested til. Et hvor vi kan sidde og spise, ligge og slappe af og bare nyde det danske vejr når det er allerbedst.


Så jeg tænkte, at der hvor vi har en lille overdækket terrasse, ville det passe godt ind. Men de kedelige vægge derude, måtte lige have en make over.
Jeg hang et par skodder op, som har fået en klat maling så de ser slidte ud.


En gammel dør ved siden af, og så er den kedelige væg næsten skjult.
Op ad espalieret kommer der med tiden til at kravle en klematis. Den vil yderligere hjælpe med til at skjule den kedelige væg.


Hall var ved at smide en gammel stige ud. Den snuppede jeg, og malede. Så satte jeg nogle blomsterkrukker på, og vupti... så kunne Hall godt forstå jeg havde reddet dens liv.


Ved siden af stigen, står der et gammelt bord som kan slåes op i begge ender, og blive dobbelt så stort. Det er perfekt når vi gerne vil sidde og spise derude.
Men det allerbedste er nok den skønne jernseng som står bagest i mit she shed.
Det var den jeg købte af dronning Fryd, som jeg viste jer i indlægget her
Nu står den så her, og når solen er for skarp eller når det regner, så er det bare dejligt at smide sig dér, og bare nyde livet.


Jeg har lavet mange forskellige hyggekroge her i den overdækkede, men jeg synes selv det her er den bedste løsning, til det lille sted. 


Jeg vil ønske jer en rigtig dejlig weekend, og håber solen finder vej til jer alle.
Knus og kram
Lone

søndag den 6. maj 2018

Rosa roser


Vi har fået et nyt blomster center her i Nordjylland. Billig blomst hedder det.


I sidste uge fulgtes jeg med dronning Fryd derud. Nøøøøøj hvor var der meget lækkert, og nøøøøøj hvor var det biiiiiligt ;oD
Vi gik helt amok begge to, hahaha....


Noget som var rigtig billigt i centret var potteroserne. 5,50 pr potte. Det er jo helt vanvittigt.
Jeg købte en del af dem i rosa, og dronning Fryd købte dem i........ Ja hvad tror I ;o)
Jeg plantede mine ud i haven.


Men jeg tillod mig dog at tage lidt ind i en kop, for at nyde synet  inde i køkkenet også.


Et andet sted hvor der også er rosa roser, er på mine sten. Jeg er nemlig begyndt at male igen.


Jeg er så glad for de fine roser, og jeg kan godt love jer for, at jeg snart skal forbi Billig blomst igen.


Rigtig smuk søndag.
Knus Lone

fredag den 4. maj 2018

4. maj

En mindeværdig dag!


Officielt fejres befrielsen først den 5. maj, da det var om morgenen den dag, den tyske kapitulation trådte endeligt i kraft.


Men det var den 4. maj om aftenen at meddelelsen om tyskernes overgivelse kom. Danskerne reagerede den aften ved at flå mørklægningsgardinerne ned, og sætte lys i vinduerne.
Så på en måde har vi faktisk to befrielsesdage. 
Jeg sætter altid stearinlys i vinduet om aftenen den 4. maj.


Rigtig god dag og aften til alle
Knus Lone




torsdag den 3. maj 2018

Buttede engle


Jeg har fået en del fine ting af Lisemor, som jeg fortalte om i indlægget 
HUND BILLIGT TIL SALG
hvor ællingen Oscar led så frygtelig en skæbne ;)
I kassen jeg fik af Lise, var der også tre søde buttede engle.
Jeg tænkte de skulle have lov til at boltre sig i haven.
Den første flyttede ind ved siden af de skønne klokker her. Jeg aner ikke hvad de hedder, men smukke er de.


De kan skam også bruges som engle hatte ;)


Den anden engel ligger og danderer den, i en kurvfuld hornvioler.
Jeg har altid mange hornvioler. De er så smukke og så kan de blomstre fra tidligt forår helt hen i december, hvis man er heldig. Jeg har endda haft nogle der har overvintret.
Og så har de åbenbart også engle tække.


Den tredje og sidste engel har gemt sig lidt bag en gammel fyrfadslampe i vores vindfang. Her ligger han rigtig godt og dagdrømmer.


Tre søde buttede engle fra Lisemor, gør lykke i min eventyrhave.


Må I få en dejlig dag.
Knus Lone


tirsdag den 1. maj 2018

Lige nu

sker der bare så meget. 
Foråret har rigtigt taget fat, og mirabelle træerne blomstrer.


Det var ovre i skoven jeg først opdagede de smukke og velduftende blomster. Det var der også andre som gjorde, og jeg håber I kan se ham.
Bliver stadig forbavset over hvor store egern egentlig er.



Hjemme i haven opdagede jeg at mit japanske kirsebærtræ også blomstrer nu, og der blev jo helt klart pyntet op med et par af de flotte grene, inde i stuen. 


Jeg EEEELSKER  foråret!


Må I alle få en rigtig dejlig dag <3
Kram herfra Lone