søndag den 10. juli 2016

Rosen dekorationer


Her kan I se vores indgangsparti, og nogle af  vores mange roser. En af mine yndlingsroser er "Alkymisten" som jeg har fået af Marit fra Sverige. Den vokser op ad pæretræet, midt på græsplænen, og changerer i forskellige laksefarvede nuancer, og er helt vidunderlig. Den rose I lige kan se et glimt af, til venstre, er klatre rosen "New Dawn"
 Noget af det bedste ved at have roser i haven, er at jeg kan lave en masse skønne dekorationer og opstillinger.


Og lige præcis Alkymisten, synes jeg er utroligt smuk sammen med de blågrønne farver i denne opstilling.


En anden utrolig smuk måde, at bruge roser på, er at sammensætte dem som en lidt vild buket, hvor jeg blander roserne med korn og vilde planter, som her i denne buket.



I opstillingen herunder har jeg brugt den cremefarvede rose "Claire Austin" til at pynte, sammen med min madonna.


Og igen her i køkkenet

I køkkenet har jeg også pyntet op.


 Her med denne rosa skønhed. Den engelske historiske "Mary Rose" den er så smuk med sine meget tætte kronblade.


Endnu en opstilling i køkkenet.
 Der opholder jeg mig jo mest ;o)
Her har jeg brugt en Claus Dalby klatrerose. Den kan blive op til 2-2½ meter høj, så den er plantet ved æbletræet. 


På badeværelset, har jeg pyntet op med denne skønhed. 
Den meget fine klatrerose"New Dawn" som I så på det første billede.
Den er så yndig med sin sarte rosa farve


Det var endnu en af mine yndlingsbeskæftigelser, nemlig at pynte op hygge. 
Måske I kan blive lidt inspireret, eller bare nyde billederne.
Rigtig god søndag aften <3 

Knus Lone




5 kommentarer:

  1. Smukke roser og dejlige billeder. Roser er ikke til at undvære, når man har et veludviklet pyntegen :-)
    Jeg har lig plantet en række roser til snit i mit snittebed. Jeg har svært ved at nænne at plukke i haven, men det går fint i snittebedet. Jeg har plantet roser i farver, som jeg ofte bruger i de forskellige dele af haven, nogle som er velegnede til dekoration i fuglebade og små vaser.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  2. Tak kæreste Anette ❤️
    Ja roser er uundværlige, og jeg har mange. Og jeg har også svært ved at plukke dem, men istedet for at klippe rosenhovederne af, når de er helt, eller næsten afblomstret, så tager jeg dem lige et par dage før, så jeg kan nyde dem inde også. Så nyder jeg dem på flere måder :0)
    Sov godt ven ❤️

    Knus Lone

    SvarSlet
  3. Åh jeg elsker roser og man kan slet ikke få nok. Fantastiske billeder du sender ud til os Lone.
    Mine har slået helt fejl i år. Tror det er alt det vand. Så jeg nyder lige dine.

    Rigtig dejlig weekend
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak kære Charlotte. Boede du lidt tættere på, måtte du plukke alle dem du havde lyst til. Men skønt billederne gjorde lykke <3

      Knus Lone

      Slet
  4. I love Roses, I have in the garden. Beautiful your garden, xoxo, Patricia

    SvarSlet